På Business og Branding arbejder vi med grafisk produktion, hvor vi har diverse teknologi til rådighed fx en lasercutter og en storformatprinter. Her laver vi grafisk design, produktion af tryksager og merchandise. Derudover har vi tæt kontakt med de kunder, som køber vores produkter.
SAJL’s IT-support er også en del af Business og Branding. Her arbejder vi med udrulning af pc’er for Skole IT. Desuden laver vi refurbished pc'er, hvor de bliver klargjort med ny harddisk og software, så de er klar til salg. Endvidere arbejder vi også med at håndtere elektronikaffald på en miljøvenlig måde.
Detail- og lager er en træningsbane, hvor vi træner forskellige arbejdsmiljøer, samarbejde, selvstændighedstræning samt forskellige lager- og detailopgaver.
Derudover råder vi over en butik, som igen bliver en træningsbane for kundeservice, markedsføring, bestilling og betaling samt indretning og udsmykning af selve butikken.
Livsmestring
Foruden den normale undervisning på STU, har vi en dag om ugen, hvor vi har fokus på livsmestring. Her lærer du at begå dig i voksenlivet. Undervisningen er fordelt på mindre hold, hvor vi en periode arbejder med et bestemt emne.
Du vil lære at udføre de daglige opgaver, som er nødvendige for at kunne bo selv f.eks. økonomi, mad på budget, rengøring, tøjvask samt at flytte hjemmefra. Undervisningen har derudover fokus på : Ungdomskultur, Frivillighed, boglige fag, seksualvejledning/undervisning, kultur samt virksomhedsbesøg..