Carlsminde Kollegiet

Carlsminde kollegiet er et § 107 - afklaringstilbud for unge med særlige behov over 18 år.

Kollegiet ligger i Nyborg midtby, med slottet som nærmeste nabo. Vi har 15 lejligheder med eget tekøkken og bad. Derudover to støttebeboerlejligheder.

De unge der bor på kollegiet er typisk i gang med STU eller andre afklarende forløb.

Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tankegang, med henblik på at de unge opnår et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt.

Vi tager udgangspunkt i den enkeltes livssituation, behov og ønsker, og vi opstiller mål derefter. Målene skal være med til at videreudvikle de unges evne til at tage vare på eget liv.

Der foregår en række aktiviteter på kollegiet, både faste ugentlige aktiviteter, årlige traditioner samt aktiviteter der besluttes af beboerne.

Der er tilknyttet personale fra 7-23 i hverdagene og fra 12-23 i weekender og helligdage.