ADHD, ADD og Autisme
Undervisningen henvender sig til voksne med ADHD, ADD og/eller autisme, samt til voksne, der selv formoder at have en eller flere af de nævnte diagnoser, eller afventer udredning.
Undervisningen omhandler fastlagte temaer, som er udgangspunkt for erfaringsudveksling. Det er muligt at stille spørgsmål og få sparring på de udfordringer en ADHD/ADD/autisme-diagnose kan medføre.
Det er ikke et krav, at deltagere er diagnosticeret for at deltage i undervisningen.
Formål
- At få viden om ADHD/ADD/autisme.
- At få viden om hverdagens udfordringer
- At få indsigt i og ny forståelse af egen situation.
- At få viden om, hvilken støtte har jeg brug for.
- At få viden om, hvilke kompenserende strategier kan jeg have nytte af.
- At blive bedre til at formilde egne behov i forhold til netværk og støttepersoner.
- At blive bedre til at skabe langsigtede, holdbare strategier til at håndtere egen livssituation. Herunder uddannelse og beskæftigelse.
- At få et rum for udveksling af viden og erfaringer med ligesindede som grundlag for fælles læring.
Målgruppe
Undervisningen er for dig, der ønsker indsigt i, hvad det vil sige at leve med ADHD/ADD/autisme og som har lyst til at møde andre i samme situation og dele erfaringer.
Praktiske oplysninger
Vi tilbyder undervisning mandag eller onsdag kl. 9:00-12:00.
Adresse: Tårnparken 1, 5800 Nyborg.
Du er også velkommen til at kontakte underviserne direkte på telefonnummer 24 66 93 21 eller 23 64 82 09, E-mail: cfr@nyborg.dk og/eller tlha@nyborg.dk
