Design, Tech & Branding

Som elev på Design, Tech & Branding er din undervisning delvist teknologiorienteret.

Vi arbejder i dagligdagen på 3 værksteder:

I Design & Produktion, har vi diverse teknologi til rådighed. Vi bruger bl.a. lasercuttere, storformatprintere, UV- og DTF-printere samt varmepressere. Vi har også en produktionskopimaskine til større oplæg af tryksager.

Vi laver bl.a. grafisk design, produktion af tryksager, tekstiler og merchandise. Derudover har vi tæt kontakt med de kunder, som køber vores produkter.

I SAJL’s IT-support arbejder vi med geninstallering og reparationer af pc’er for Skole-IT. Desuden laver vi refurbished pc'er, hvor vi klargøre pcérne med ny harddisk og software, så de er klar til salg. Desuden arbejder vi også med at håndtere elektronikaffald på en miljøvenlig måde. 

Butik & Branding arbejder vi med SoMe branding og drift af vores egen butik på matriklen. Dette er en træningsbane for kundeservice, markedsføring, bestilling og betaling samt indretning og udsmykning af selve butikken.

 

Praktik

Eleverne kommer i løbet af uddannelsen også i praktikforløb for at afprøve forskellige arbejdsmiljøer. Praktikkerne giver eleverne erfaring i samarbejde, selvstændighed samt giver forståelse af hvilket støttebehov de har i praksis.

Livsmestring

Foruden den normale undervisning på STU, har vi en dag om ugen, hvor vi har fokus på livsmestring. Her lærer du at begå dig i voksenlivet. Undervisningen er fordelt på mindre hold, hvor vi  en periode arbejder med et bestemt emne. 

Du vil lære at udføre de daglige opgaver, som er nødvendige for at kunne bo selv f.eks.  økonomi, mad på budget, rengøring, tøjvask samt at flytte hjemmefra. Undervisningen har derudover fokus på : Ungdomskultur, Frivillighed, boglige fag, seksualvejledning/undervisning, kultur samt virksomhedsbesøg.. 

Hverdagen på Business og Branding i billeder